Velkommen til min kunstblog

Med venlig hilsen
Tina Høegh Nielsen

Hvem er jeg?

En stue fra den gamle museumsgård på Museum Amager i Store Magleby. Kustoderne sørger for at der er skiftende opdækning på bordene og fine blomster fra haven i vinduerne. Foto: Tina Høegh Nielsen

Uddannelse: Cand. mag. i kunsthistorie fra Københavns Universitet.

Beskæftigelse: Laver foredrag og forelæsningsrækker for Folkeuniversiteter og Oplysningsforbund. Skriver artikler fortrinsvis om kunsthistoriske og historiske emner. Har tidligere arbejdet som sagsbehandler i det offentlige, assistent i auktionshuse og mellemleder i en produktionsvirksomhed.

Interesser: Haver, planter, slægtsforskning, syltning, turisme i Danmark, boligindretning gennem tiderne, smukke udsigter og så selvfølgelig kunst, arkitektur og historie.

 

Hvor har jeg undervist?

 

Jeg laver forelæsningsrækker, foredrag og museumsomvisninger på Folkeuniversiteterne i København, Århus og Herning samt diverse oplysningsforbund.

Emnerne har indtil nu været: Historicismearkitektur, Berømte danske arkitekter fra renæssance til historicisme, Kirkearkitektur, Portrætmaleri i Danmark, Guldalder, Outsidere i den danske kunsthistorie, Odsherredmalerne.

Tidligere har jeg arbejdet med følgende emner: Herregårdsarkitektur, Fynbomalerne, Nypalladianisme i England og Danmark, Historicisme i København.

Kunsthistorie er mit fag men jeg inddrager historie, fordi jeg, udover at være kunst og arkitektur-nørd, også er historienørd!

Jeg lægger vægt på at undervise/forelæse og at skrive i et sprog som er klart og forståeligt for alle.  

 

Hvad skriver jeg artikler om?

Indtil nu har jeg skrevet artikler om herregårde og herregårdsarkitektur.

De er publiceret i Gammel Estrup, Jyllands Herregårdsmuseums årsbøger Herregårdshistorie for 2012 (nr. 7) og 2013 (nr. 8., udkommer i begyndelsen af december).

Den seneste af dem handler om Godsspekulanter i Vestjylland i begyndelsen af 1800-tallet. Den ligger i manuskriptversion her på bloggen under 'Mine artikler'.

Den anden (2012) handler om Historicisme i den langelandske herregårdsarkitektur. Den vil jeg snarest muligt lægge ud samme sted.

Derudover skriver jeg ind imellem læserbreve og kronikker til aviser. Et enkelt læserbrev ligger også under 'Mine artikler'. Der kommer flere til.

 

Hvad vil jeg gerne skrive bøger om?

Aksel Møller (1909-94): Havnebillede (I privateje). Møller tilhørte gruppen af Odsherredmalere som blev dannet i begyndelsen af 1930'erne - dog er han del af den lidt yngre generation. Han flyttede til Odsherred i 1944. (Foto Tina Høegh Nielsen)

Jeg vil meget gerne skrive om følgende to - meget forskellige - emner:

Odsherredmalerne. Hvorfor? Fordi der ikke er lavet et seriøst samlet bogværk om denne gruppe malere. Enkelte af dem har fået monografier, mange af dem er der stort set ikke udgivet noget om. Jeg vil se nærmere på især Karl Bovin og Kaj Ejstrup, men også på andre af gruppens medlemmer.

Historicismens arkitekter. Hvorfor? Fordi mange af dem stadig står i skyggen af de to mest kendte historicismearkitekter J. D. Herholdt og F. Meldahl. I historicismen var der et byggeboom af dimensioner og derfor også en stor gruppe arkitekter ved tegnebordene. Hvem var de? Hvad tegnede de? Hvad er deres spor i eftertiden? Jeg  vil hive arkitekter som August Klein, N. S. Nebelong oog Julius Tholle ud af glemslen.

Jeg søger penge fra fonde til at arbejde med disse to bøger.

 

Skriv en ny kommentar: (Klik her)

123hjemmeside.dk
Tegn tilbage: 160
OK Sender...

henny pedersen | Svar 05.09.2018 18.34

Hej Tina
skal vi tale eller maile sammen.
Kh Henny
mig der var vild med Pavarotti

Nina | Svar 28.08.2013 23.10

Jeg synes, at det er nogle virkelig gode billeder med dybde og taget fra de rette vinkler.

Hilsen
Nina

Tina 29.08.2013 10.55

Mange tak for de rosende ord. Jeg forsøger at tage fagbrillerne på når jeg fotograferer og bruge hvad jeg har lært om perspektiv, linjeføring, farve og lys.

Finn | Svar 02.08.2013 14.52

Hej du,

Det ser da rigtig fint ud alle 3 dele

pøj pøj med det hele

Karen Johanne Klifoth | Svar 31.07.2013 18.23

Interessant og tankevækkende indlæg om de små museer. Så handler det faktisk ikke om penge - alligevel !

Se alle kommentarer

| Svar

Nyeste kommentarer

05.09 | 18:34

Hej Tina
skal vi tale eller maile sammen.
Kh Henny
mig der var vild med Pavarotti

...
29.02 | 14:57

Der sker ikke rigtig noget her på siden. Der er kun noget om griseri fra december

...
17.06 | 14:01

Det ser sgu meget godt ud

...
07.10 | 20:57

Meget interessant

...
Du kan lide denne side