Udflugtsmål og seværdigheder

Fyn. Maleren Johannes Larsens hjem i Kerteminde
Herregården Egeskov ved Kværndrup.
H. C. Andersens hus i Odense.
Herregården Skovsgård på Langeland.
Jagtgangen på herregården Broløkke på Langeland.

Fyn med øer

Johannes Larsens værksted på Møllegården i Kerteminde (Foto: Tina Høegh Nielsen).

I Odense kan vi kunstnørder få stillet vores lyst flere steder. Først og fremmest i det smukke Fyns Kunstmuseum - alene arkitekturen er en fornøjelse at se på og bevæge sig i. Der er skiftende særudstillinger. Den permanente samling er omfattende og rummer nogle af dansk kunst absolutte hovedværker. Jeg nævner i flæng nogle af de seværdige maleres værker: Dankvardt Dreyer, Jens Juel, Brendekilde, Harald Giersing, Vilhelm Lundstrøm. Har man først været dér en gang kommer man gerne igen.

Brandts Klædefabrik er et helt andet slags kunstmuseum, men (næsten) lige så spændende. Der er ofte nogle gode særudstillinger af den helt nye kunst.

H. C. Andersens hus er også svært at undgå. Det fortæller mange historier om eventyr-digterens liv og (ikke mindst) om hans samtid. Foruden montrer med digterens gebis! og høje hat.

Hvis vi bevæger os udenfor den fynske hovedstad er der flere seværdigheder på øen. Først må nævnes det prægtige Egeskov, en vandborg fra renæssancetiden. Park og haveanlæg er ligeså spændende som herregården. Dog satser Egeskov lige lovligt meget på at være børne-legeland, men der er rigtigt meget at se på for voksne. Renæssanceportrætter i den store riddersal og Jens Juel-portrætter i flere af de andre sale. Hvis man, som jeg interesserer sig for havearkitektur, er parken et studium værd.     

Et af mine absolut yndlingsmuseer ligger i Kerteminde: Johannes Larsen Museet. Malerens hjem udgør den ene del af museet. Stuernes vægge er oversået med billeder malet af Fynbomalerne, deres venner og bekendte. Der er en helt speciel stemning i huset. Man har fornemmelsen af at Johannes Larsen kommer ind af døren det næste øjeblik, for at sætte sig tilrette i en stol eller sofa, mens han tænder piben. I værkstedet hænger forarbejder til nogle af Larsens store udsmykningsopgaver.På væggen i den røde stue hænger hans store portræt af hustruen Alhed i gul kjole. Maleren Christine Swane var søster til Johannes Larsen og andre steder i huset hænger nogle af de blomsterbilleder, hun malede tildligt i sin karriere.

Den anden del af museet er en moderne udstillingsbygning, hvori der vises skiftende - ofte fremragende - særudstillinger, foruden en stor del af museets permanente samling af Fynbomalerne Johannes Larsen, Fritz Syberg, Peter Hansen og deres samtidige. Jeg vil gerne fremhæve lyssætningen i denne bygning. Lys er ikke altid nemt på museer. Men hér har der åbenbart været én kyndig lysmester på, således at billederne bliver belyst helt rigtigt - uden spejlreflekser og skæve skygger ind over. Nyd det hele og afslut med en kop kaffe eller frokost i kaffehuset i haven.

I en af Fyns smukke købstæder ligger Fåborg Museum for Fynsk Malerkunst. Det blev bygget af konservesfabrikanten Mads Rasmussen - af kunstnerne kaldet Mads Tomat - under indflydelse fra Fynbomalerne og andre af de tidligere studerende fra Zahrtmanns Malerskole. Indkøbskommitéen indkøbte fortrinsvis ind fra kunstnere i egne rækker og derfor rummer museet idag de fleste af Fynbomalernes hovedværker. Læg i øvrigt mærke til bygningens arkitektur. De første udstillinger fandt sted i Mads Rasmussens statelige hjem for enden af gågaden, men i 1915 blev der bygget nyt museum til venstre for huset. Carl Jensen hed arkitekten, som formåede at skabe en stribe rum, hvor man helt glemmer at byggegrunden rent faktisk er en lang smal tange klemt ind mellem andre bygninger. Hele gruppen af Fynbomalere, indkøbskommité, økonomiske bagmænd og byens spidser er portrætteret i Peter Hansens monumentale stifterportræt for enden af væggen i den store sal med de smukke Fåborgstole - skabt til museet - og ovenlyset. I nogle af de små 'køjer' længere fremme hænger en samling af Johannes Larsens tegninger og akvareller  af fugle, han er nok mest kendt som fuglemaleren og når man ser disse værker forstår man hvorfor!

Kører man fra Fyn, over Svendborgsundbroen til Tåsinge, kan man besøge Valdemars Slot. En rigtigt barok-modtagelse får man, når man entrer gennem en af de to portbygninger ind i et symmetrisk anlæg med spejlbassin og tepavillon som point-de-vue. Hallen med det skakternede marmorgulv fortæller den samme historie - den skal imponere gæster ved sin storladenhed. Går man til højre finder man en række ligeså imponerende sale, stuer og biblioteket, hvis rødmalede vinduesindramninger meget smukt indrammer udsigten ned over bassinet og tepavillonen.  

På Langeland ligger et eventyrslot - det ligner det ihvertfald - Tranekær Slot. Der er omvisninger i sommerferieperioden. Har selv oplevet at lensgreven selv var rundviser - det var han formidabel til. Men selv om man ikke er så heldig er det spændende at opleve en herregård, oprindelig fra middelalderen - læg mærke til de flere meter tykke mure i kælderen som er netop fra denne periode - men ombygget til nygotisk stil omkring 1860. Der er kamtakkede gavle og trappetårn med spir. Og så ligger slottet højt hævet i terrænet, som et andet alpeslot. Spisesalen har udskårne paneler og tilhørende møblement - alt af meget høj kvalitet i udskæringerne. Tranekær by 'vokser frem' nedenfor slottets fod. Når man kommer sydfra og kører forbi kirken kan man fra vejen ane eventyrslottet for enden af den oprindelige kirkesti. På højre side af vejen ser man en gul bygning, den tidligere rytterskole. Lige før slottet ligger en række smukke bindingsværkshuse, det sidste i rækken på venstre hånd var taffeldækkerens hus (sådan én hørte selvfølgelig til en lensgreves husholdning). Til højre ligger Tranekær Slotskro - indtil for nylig Tranekær Gjæstgiveri. Hele byen var et samfund i sig selv, hvor alle indbyggere var knyttet til slottet. Der var flere snedkerværksteder, sadelmager, skole osv. Slotparken er åben en længere periode end slottet. Her er en udstilling af Land-art skulpturer - men man kan også gå en tur rundt om slotssøen og se slottet fra den anden side.

På Sydlangeland - næsten helt nede ved Bagenkop - ligger herregården Broløkke. Den blev istandsat for få år siden med midler fra fonde, bl.a. Real Dania. Det er enestående mulighed for at se en historicismeherregård som er næsten intakt - med originale tapeter og dekorerede vægge. Den ene halvdel af bygningen stammer fra 1758 - hvad inskriptionen på facaden også fortæller. Men i 1867 blev arkitekten August Klein bedt om at ombygge herregården. Han - eller bygherren (lensgreven fra Tranekær Slot, hvis søn skulle have bolig her) - valgte at bevare den eksisterende bygning og lave en 'kopi' af den, vinkelret på den oprindelige. Udefra ligner det derfor en 1700-tals arkitektur, men ligeså snart man kommer indenfor er vi i historicismens verden. Indgangsdøren med de farvede glasfelter signalerer det straks. Går man til venstre når man kommer ind, kommer man til det der var det kvindelige domæne - salen eller den store salon med havestue, flere mindre stuer med bl.a. originalt tapet med personer i renæssancedragter. Det er kvindelige domæne er mest kendetegnet med en nyrokoko (en af de historicistiske stilarter) indretning. Går man til højre kommer man til husherrens domæne, spisesalen og herreværelse med tilstødende billardværelse og jagtgang. Herreværelser og spisesale var ofte indrettet i renæssancestil, den lidt mørke stil med de høje træpaneler blev anset for at være en maskulin stilart! Desværre er der endnu ikke åbent for publikum - medmindre man er et større selvskab eller vil holde bryllup eller andre større arrangementer på stedet. Der er mulighed for at overnatte på herregården, som også snart har mulighed for at huse konferencer. Bed-and-breakfast kan også lade sig gøre, dog i forvalterboligen.

Man kan også besøge herregården Skovsgård på Langeland. En herregård i Rosenborg-stil opført 1889. Gårdens sidste ejer, Frøken Ellen Fuglede, testamenterede ved sin død i 1976 hele molevitten til Danmarks Naturfredningsforening, som stadig driver stedet. I selve hovedbygningen er enkelte stuer indrettet, som da gården blev bygget. I kælderen er (i samarbejde med Langelands Museum, Øhavsmuseet) indrettet et tyendemuseum. Der er café i en af de tidligere stalde. Herregården bliver drevet som økologisk landbrug med dyr. Det er muligt at gå ad stien fra Skovsgård ned til herregårdsmøllen, hvorfra der er vidunderlig udsigt ud over det storslåede herregårdslandskab. Sent på sommeren er luften fuld af lyseblå sommerfugle og andre yndefulde insekter. Der er masser af naturoplevelser og man kan tage madpakken med - der er borde og stole flere steder i området.    

Den gamle by i Århus- Møntmestergårdens køkken
Den gamle by i Århus
Den gamle by i Århus - Torvet med møntmestergården th.
Bovbjerg i Vestjylland. Jens Søndergård-museet.
Gammel Estrup, Jyllands herregårdsmuseum ved Auning.
Tamdrup kirke ved Horsens i Jylland.
Gammel Estrup, jyllands herregårdsmuseum ved Auning.
Børglum kloster i Nordjylland.
Ribe Skt. Katharinæ klostergård.
Biblioteket på Gammel Estrup herregårdsmuseum, Auning

Jylland

Interiør fra Nørre Vosborg ved Vemb i Vestjylland (Foto: Tina Høegh Nielsen).

Oplev Børglum Kloster, som knejser på en vindblæst nordjysk bakketop. Det er en fantastisk oplevelse, med fortællinger for børn og voksne om slottets tid som munkekloster, om Laurids de Thurahs tid som ejer af herregården, som han ombyggede med respekt for det gamle klosteranlæg. Især kirken har han fået udsmykket på ægte barokmanér med et orgie af flyvende englebasser og malede draperier!  

Og nu vi er ved gamle klostre så er der Vestervig kirke. Det man oftest hører om er Liden Kirsten og prins Buris grav på kirkegården. Det er da også en sørgelig historie om den stakkels Kirsten, kong Valdemars den stores søster, som forelskede sig i den forkerte. Kongen dansede efter sigende Kirsten ihjel, mens prins Buris fik øjnene stukket ud og lagt i lænker som lige netop var lange nok til at han kunne nå hen til sin elskedes grav. Episoden stemmer ikke overens med virkeligheden, men ikke desto mindre har brude igennem generation efter generation lagt deres brudebuket på graven i sympati med de ulykkelige elskende. Men selve kirken er også spændende. Det er en af Danmarks største landsbykirker - ja, det er en landsbykirke - men dens størrelse skyldes ikke, som man skulle tro, dens fortid som klosterkirke. Af den tidlige klosterkirke er der ikke noget tilbage. Derimod var Vestervig bispesæde tilbage i 1100-tallet, da den blev opført. 

Den gamle middelalderby Viborg rummer flere gode seværdigheder: Domkirken og Skovgårdmuseet. Domkirken rummer det omfattende program af fresker malet af Joakim Skovgård. Hvis man fortsætter lige over på den anden side af Domkirkepladsen kan man se mere af Skovgård-familiens produktion. Skovgårdmuseet har til huse i byen rådhus fra 1700-tallet. Alene det smukke hus er en seværdighed i sig selv, hvis man som jeg også er arkitekturnørd. Og så er Viborg en meget gammel, ærværdig middelalderby med store dele af det krogede middelalderlige vejnet intakt. Byen var dengang en af landets vigtigste - om ikke dén vigtigste - by i riget.

Herning er begavet med to fine kunstmuseer. Carl-Henning Pedersen og Else Alfelts Museum rummer eksempler på Cobrakunstner-ægteparrets værker. I år er det 100-året for Carl-Henning Pedersens fødsel og i den anledning er hele museet viet til en stor retrospektiv udstilling af hans værker (vil snarest blive anmeldt under 'Aktuelt-Udstillinger'). Museet er et af hans kunstværker i sig selv - det er dekoreret med kakler i fantastiske farver og mønstre. Lige overfor ligger et andet museum for moderne kunst Heart Herning. Det rummer en permanent samling af nyere dansk kunst foruden en aktuel særudstilling. Der er café med en spændende udsigt. Bag Carl-Henning Pedersen og Else Alfelts Museum ligger Herning Skulpturpark. Den trænger til en smule renovering, men skulpturerne er der bestemt ikke noget i vejen med. De spænder vidt i stil og tidsperiode - alle seværdige! 

Ved Vemb i Vestjylland ligger herregården Nørre Vosborg. Den er helt nyrestaureret af Realdania og er omdannet til hotel og konferencecenter. Selvom man ikke vil overnatte eller skal til konference kan man dagligt bese hovedbygningen - eller rettere hovedbygningerne. For der er fem bygningsdele og ved at se dem får man samtidig en gennemgang af stilarter. Den ældste fløj er en stor renæssancebygning, to andre fløje er i barokstil, en fløj i nyklassicisme og en hjørnefløj er historicisme! De to barokfløje er indrettet til værelser, men der er, mod betaling, adgang til at slentre igennem de resterende fløjes stuer og føle sig som en baron eller baronesse. Omgivelserne er ligeså smukke som bygningerne. Gå en tur i haven og nyd blomster, voldgrave og naturen.

Jeg vil også gerne slå et slag for den danske kirkearkitektur. Se Tamdrup Kirke vest for Horsens. Kirken ligger højt på en bakketop og det, der først slår én, er dens størrelse. Meget stor i betragtning af at det er en ganske almindelig sognekirke - idag. Engang var den formentlig valfartskirke for kulten om munken Poppo. Det var ham der ifølge beretningerne døbte Harald Blåtand - en historie som bliver fortalt i billederne på det gyldne alter inde i kirken. Der fortælles endnu mere om netop denne gyldne altertavle i museet ved Jellingehøjene.

I yderste klitrække i Vestjylland, nærmere betegnet ved Bovbjerg, ligger det lille museum, hvor maleren Jens Søndergaard boede om sommeren og hvor der nu er udstillet en del af hans værker. Det er fantastisk at stå og se på et af hans malerier af mennesker i klitterne og så gå få skridt udenfor museet, hvor man ser netop det klitlandskab. Søndergaard hører til den gruppe af kunstnere man også kalder mørkemalerne, blandt andet fordi deres værker ofte har en melankolsk stemning over sig. Bovbjerg kirke ligger iøvrigt tæt på museet - læg mærke til at alle gravstederne på kirkegården er indhegnet af stakitter så gravene bliver skånet for den kraftige vesterhavsvind. Jens Søndergaards gode ven maleren Niels Bjerre boede og arbejdede også på egnen. På Lemvig Museum har de en fin lille udstilling af hans værker.  

Ved Auning øst for Randers, lidt ude på Djursland, finder man Gammel Estrup, Jyllands herregårdsmuseum. Der er Landbrugsmuseum i nogle af herregårdens avlsbygninger. Gammel Estrup er det hele! Herregård med smukke interiører og spændende portrætter på væggene. Man kan ofte finde kokkepigen på arbejde i herregårdskøkkenet, hvor man også kan købe en kop kaffe og kokkepigens nybagte kage, hvis man er heldig! Eller man kan gå op i stuerne og høre grevinden i den fine silkekjole fortælle om slægten, hvis portrætter hænger på stribe i den grønne stue. Læg mærke til de nyrestaurerede gulve i flere af salene, malet efter gamle mønstre.

Og når man nu er på de kanter, må man ikke snyde sig til et besøg på Randers Kunstmuseum. Der er en samling af danske maleres værker - mange guldaldermalerier og andre 1800-tals-malerier. Et godt og overskueligt museum.

Lidt længere nordpå i det østjyske, ved Dronninglund, ligger Ingeborg Skeels renæssanceherregård Voergård. Man bliver helt stakåndet når man kommer indenfor døren hér og opdager, hvilken mageløs samling, der gemmer sig bag de tykke mure. Her er malerier af Rubens, Watteau, Raphael og Goya. Her er Napoleons spisestel foruden møbler, hvis lige kun befinder sig ét andet sted i Europa, nemlig i Versailles! Gå også en tur i parken og nyd de historier det gamle murværk kan fortælle om om- og tilbygninger i mere end 500 år.

Vi skal også en tur længere sydpå i Jylland. Jeg har tabt mit hjerte til Ribe, hvor tiden ser ud til at stået stille i flere århundreder og hvor man hvert øjeblik venter at se skrædder Laurids få sig en snak med naboen om sin uheldige kone, heksen Maren Spliids - som blev brændt på Galgebakken i byen i 1641. Der er en mindeplade for dem på et hus i gaden bag Domkirken. I Domkirken finder man Carl-Henning Pedersens udsmykning af hele korpartiet. Følg byens hovedstrøg ned til torvet med Sankt Katharinæ kirke. Går man ind i kirken og ud gennem en lille dør i højre side kommer man til den fredfyldte gamle klostergård. Det er en zen-oplevelse at sidde på bænken her og høre stilheden og nyde den middelalderlige arkitektur! Når freden har forplantet sig til sjælen kan man gå videre - følg stien fra kirkepladsen, via broen over åen og videre til Ribe Kunstmuseum. Smukke rum og en udsøgt permanent samling af dansk kunst kendetegner museet. Michael Anchers store billede af 'Barnedåb i Skagen kirke' hænger her sammen med mange andre spændende malerier fra guldaldermalerne til modernister.

Et andet godt kunstmuseum i det sydjyske er Vejen Kunstmuseum. Det rummer billedhuggeren Niels Hansen Jakobsens oprindelige stuer og meget smukke kuplede atelier/skulptursal. Her er selvfølgelig udstillet gipsmodeller af hans skulpturer, men derudover er der også en malerisamling med hovedvægt på Hansen Jakobsens samtid. I kælderen gemmer sig en formidabel keramiksamling med bl.a. Thorvald Bindesbøll og Skovgård-familiens værker. Der er skiftende særudstillinger, ofte i samarbejde med andre museer. 

Endelig er der seværdighederne i Jyllands 'hovedstad' Århus. Jeg vil starte med Domkirken - Sct. Klemens kirke. Her finder vi bl.a. Danmarks største kalkmaleri. Der er i det hele taget mange spændende kalkmalerier i denne kirke, som er Danmarks længste. På en af murpiller, på venstre side ikke langt fra indgangen ses den tysk-romerske kejser Karl den store med kongekrone, scepter og rigsæble. Altertavlen er jævnlig emne for artikler af forskere både i indland og udland. Den er formidabelt udført af den nordtyske billedskærer Bernt Notke 1478-79.

I 15-1600-tallet var byens styre og bisperne ikke de bedste venner, hvilket førte til at man på et tidspunkt byggede et nyt rådhus lige udenfor kirkedøren - i bogstaveligste forstand - der var kun få meter mellem dem. Der lå det så indtil man i slutningen af 1800-tallet ønskede et nyt moderne rådhus. Omkring 1900 rev man så de gamle rådhus ned og byggede et nyt til venstre for Domkirken. Det fik ikke så lang tid som rådhus og fungerer nu som Kvindemuseet (med en meget hyggelig café i stueetagen).

En by i byen findes i Århus: Den Gamle By. Et af mine yndlingsmuseer. Her kan man studere dansk by-arkitektur og boligindretning, som den så ud fra renæssancen til 1970'erne. Møntmestergården har spændende bemalinger både udvendigt og indvendigt i barok- og rokokostil. Det nyeste tiltag er indretningen af lejligheder og butikker med interiører fra 1970'erne. Poul's Radio giver associationer til min egen barndom. Og det er præcis det museet ønsker. Når vejret er til det kan man nyde kaffe eller frokost i Simonsens Have (det kan dog være svært at finde en siddeplads). Et nyt conditori er dog åbnet i 1970'ern bydelen.

Aros-kunstmuseet er moderne arkitektur og mere moderne er det kunstværk som Olafur Eliasson har skabt på toppen. En kæmpe regnbue, som kan ses på lang afstand. Vover man sig op i selve regnbuen, højt hævet over byen, kan man skue ud over hele Århus og omegn. Aros laver gode og gennemtænkte særudstillinger. Derudover har de en meget stor permanent samling af dansk kunst fra guldalder til nutid. Og så er det et must at bevæge sig ned på nederste dæk i bygningen og se skulpturen Boy, skabt af Ron Muecks i 1999.     

 

 

 

Lolland-Falster

Den nyklassicistiske facade på herregården Pederstrup på Lolland, tegnet af C. F. Hansen (Foto: Tina Høegh Nielsen).

Lolland ligger to perler for museumsnørder! Fuglsang Kunstmuseum og Herregården Pederstrup-Reventlowmuseet. Fuglsang har en stor permanent samling af guldaldermalerier og har jævnligt mindre særudstillinger både om guldalder og senere perioder i den danske kunsthistorie. Interessant er det at en af salene er et kunstværk i sig selv - eller rettere landskabet udenfor bliver til et kunstværk, som man kan sætte sig på stolene og se på. Et levende stykke kunst!

Herregården Pederstrup er tegnet aaf en af de store arkitektur indenfor den danske arkitekturhistorie: C. F. Hansen. Den blev totalt ombygget i 1860'erne af Ferdinand Meldahl til et eventyrslot med tårne og spir (som det var mode på dét tidspunkt) men i 1930'erne blev det ført tilbage til C. F. Hansens oprindelige hus (næsten). Nu er det både en opvisning i nyklassicistiske interiører og samtidig museum for bygherren C. F. Reventlow, som opførte det. Han var minister og en af arkitekterne bag stavnsbåndets ophævelse og bondefrigørelsen. 

Og hvis man er på de kanter bør man også lægge vejen forbi Maribo Domkirke. Her ligger Leonora Christina begravet, kongedatteren som tilbragte 22 år af sit liv som fange i Blåtårn i København. Christian 4.s datter med Kirstine Munk var hun og hun tilbragte sine sidste år i Maribo Kloster, som lå lige ved siden af Domkirken, der er kun fundamenterne tilbage i dag.   

Herregården Selsø ved Skibby på Sjælland.
Herregården Selsø ved Skibby på Sjælland.
Sorø klosterkirke på Sjælland.
Jægerspris slot på Sjælland.
Elias-kirken i København, tegnet af Martin Nyrop.

Sjælland

Interiør fra herregården Selsø ved Skibby i Hornsherred (Foto Tina Høegh Nielsen).

København byder, som det er naturligt for landets hovedstad, på en del museumsoplevelser. Statens Museum for Kunst har omfattede samlinger af både dansk og udenlandsk kunst. Der er 2-3 gange årligt nye store særudstillinger foruden flere mindre af slagsen. Det er svært at prikke ned på enkelte værker, men jeg vil nævne et par 'familieportrætter': Jens Juels Det Rybergske Familiebillede og Eckersbergs Det Nathansonske Familieportræt. Her er også nogle værker af udenlandske kunstnere bl.a. Henri Matisse's berømte portræt af sin hustru, det billede som går under navnet 'Den grønne stribe' - efter den grønne skygge som ligger ned over hendes næseryg.

Lige rundt om hjørnet fra Statens Museum ligger Den Hirschsprungske Samling. Et kunstmuseum med nogle af de bedste eksempler på dansk kunst fra guldalder til modernisme. Her hænger C. W. Eckersbergs store portrætter af madam og hr. Schmidt, to medlemmer af det københavnske guldalderborgerskab. Her er flere af Skagens-malernes hovedværker. Krøyers blik på den italienske hattemagers værksted - hattemagerens sveddråbe ved næsen forargede borgerskabet, da billedet blev udstillet første gang!. Og Michael Anchers helfigursportræt af den gravide hustru Anna. Fynbomalerne er også repræsenteret - Fritz Sybergs Foråret er en perle. 

Rosenborg Slot er heller ikke til at komme udenom. Især set fra den omkringliggende Kongens Have - på alle årstider: med sne på taget, når krokusserne blomstrer i løgplænen foran slottet, om sommeren når parken er fuldt med solbadende københavnere og turister og om efteråret når træerne blade matcher murenes røde farve.  

Rosenborg Slot, som indeholder De Danske Kongers Kronologiske Samling (herunder kronjuvelerne), har en mindre afdeling i et af palæerne på Amalienborg. På Amalienborgmuseet fortælles historien om de danske konger af den Glücksborgske slægt, som kom på Danmarks trone med Christian 9. i 1863. Her er effekter og dragter og særudstillinger om slægten helt op til hvor egen tid. Specielt interessant er de hele rum tilhørende forskellige generationer af konger og dronninger, som er overført hertil. Dronning Louise (Christian 9.s dronning) havde en dagligstue så tæt pakket med møbler og nips at det må have været lidt af et kunststykke at bevæge sig rundt i rummet. Det står urørt i museet og man kan stå længe bag glasruden og se på alle malerierne, familiefotografierne, kuriositeterne og nipsgenstandene.

Et af byens smukkeste museer er Thorvaldsens Museum, det første museum viet til én bestemt kunstner. Bygget i begyndelsen af 1840'erne efter tegninger af den sprudlende arkitekt M. G. Bindesbøll. Den gang var en bygning som denne noget helt og aldeles anderledes i forhold til det eksisterende Københavns øvrige arkitektur. Inspirationen kom fra græsk, romersk og først og fremmest byzantinsk-islamisk arkitektur. Jørgen Sonne har malet frisen, der ses på facaden hele vejen rundt - de viser scener fra Thorvaldsens liv. Indvendig mødes man af antikinspirerede interiører. Det er en arkitektur, som giver ro i sjælen. I stueetagen er eksempler på Thorvaldsens mange skulpturelle arbejder. De fleste af dem er udført i den over 40 år lange periode, hvor han boede i Rom og fik bestillinger fra de toneangivende kredse over hele Europa. På førstesalen hænger billedhuggerens egen malerisamling. Mange danske og tyske unge guldaldermalere besøgte den store mester i Rom og han hjalp mange af dem. Eksempler på deres - og andre af Thorvaldsens kollegers - kunst pryder væggene.    

I København er der i høj grad mulighed for at studere historicismearkitektur. En mulighed er at fokusere på de københavnske kirker. De er en perlerække af historicismeeksempler. En af de tidligste er Sankt Pauls kirke i Nyboderkvarteret. Den er en af de 16 kirker, som fornylig blev dømt til lukning. I det indre er der ikke meget historicisme tilbage, men udefra er der masser. Arkitekten, Gnudzmann hed han, har været inspireret af de italienske middelalderkirker og også nogle af de mere nærliggende bygningsværker fra denne tid. Sankt Pauls apsis-runding står i gæld til Lund Domkirkes apsis. Et meget senere eksempel er Martin Nyrops Elias-kirken på Vesterbros Torv. På en fantastisk måde får Nyrop klemt kirken ind på den smalle grund på en sådan måde at kirken kommer til at dominere pladsen, lidt af et kunststykke. Det er også et kunststykke at han fik placeret to kirkerum på det smalle stykke! Han løste det ved at lave en overkirke hævet fra gadeplanet (signalerer ophøjethed) og næsten i gadeplan en underkirke. Overkirken har ovenlys, hvordan ellers skaffe lys ind i rummet? Måden han bruger ovenlyset kan minde om forhallen til et andet af hans værker - det mest berømte - Københavns Rådhus. Endelig må man nævne - et dekorationsorgie uden lige - Vilhelm Dahlerups Jesuskirken i Valby. Bygget for brygger Jacobsen på Carlsberg og med en betydelig større sum penge til formålet end det var tilfældet ved de mange andre kirkebyggerier, der fandt sted i historicismeperioden. Det der ligner marmor hér er marmor. Alle materialer er de bedste af det bedste. Man føler sig hensat til de byzantinske og middelalderlige italienske kirker. Kirken har endda ikke et tårn på men har en fritstående kampanile tæt ved kirken.  

Jeg vil også slå et slag for de grønne åndehuller i hovedstaden. Kongens Have har jeg omtalt i forbindelse med Rosenborg Slot. Overfor Kongens Have, på den anden side af Nørre Voldgade, ligger Botanisk Have. Den er anlagt på det gamle voldterræn. Når den kolde tid på året begynder at indfinde sig går jeg ofte ind i drivhusene - Palmehuset. Her er citrustræer og andre eksotiske vækster. Den første forårssol kan nydes i læ, på bænkene ved de nederste drivhuse. Det Kongelig Bibliotekts Have er et ukendt haveanlæg lige op og ned ad Christiansborg. Det ligge gemt bag murene fra Proviantgården, Rigsarkivet, Tøjhusmuseet og det gamle Kongelige Bibliotek. Netop det lukkede rum giver en forunderlig stemning af ro og fred. Og så er de gamle mure (og bygninger) en meget smuk indramning.  

Og nu bevæger vi os udenfor hovedstaden... 

I Hillerød, nordvest for København, ligger Frederik 2.s prægtige Frederiksborg Slot, Det Nationalhistoriske Museum, som det også hedder. Slottet brændte 1859, kun murene stod tilbage - grevinde Danner, som opholdt sig på slottet sammen med Frederik 7. fik selvfølgelig skyld for at have beordret alle kakkelovnene i brug. Det var en bidende kold decemberaften og branden opstod fordi man havde ombygget skorstenene på en uheldig måde, hvilket førte til en skorstensbrand, som bredte sig til hele slottet. Det blev genopbygget, dog blev det aldrig til kongelig residens igen. Brygger Jacobsen fra Carlsberg var primus motor bag oprettelsen af et Nationalhistorisk Museum på stedet. Slottet rummer landets største og mest spændende samling af portrætter fra renæssance til nutid. Man kan sjældent kapere alle slottets samlinger på én dag, så vælg noget ud, og kom igen en anden gang for at se mere! 

Og videre til et andet stort slotskompleks, oprindeligt bygget af Frederik 2., Kronborg i Helsingør. Først når man står ved yderste bastion ud mod Øresund og ser mod Sveriges kyst, forstår man hvor vigtig en position Kronborg havde for landet - og landets økonomi via Øresundstolden. Det skulle være en uindtagelig bastion for udefrakommende fjender, derfor er det noget af en labyrint at nå ind til den inderste kerne, vejen går via flere broer (engang vindebroer) og snøklede adgangsveje. Riddersalen - eller dansesalen som det hed på Frederik 2.s tid - er en af Danmarks smukkeste sale.

Tager man turen sydpå fra Helsingør via Strandvejen kommer man forbi flere seværdigheder. Karen Blixens hjem på Rungstedlund står som hun forlod det, hendes ånd råder endnu på stedet. Hun ligger begravet i parken bagved.

Nivågård-samlingen er også et besøg værd. Ofte gode særudstillinger og en internationalt interessant permanent samling med Rembrandt og Cranach blandt perlerne. Et lille overskueligt museum med en hyggelig lille café.

Så videre til Øregård Museum ved Hellerup, bygget af Johs.Søbøtker i 1806 for penge han havde tjent som slavehandler! Men huset er en perle - restaureret inden for de seneste par år. Et eksempel på den række af landvillaer, som velhavende borgere opførte udenfor København. Her er skiftende særudstillinger og museet er lukket, når der ikke er særudstilling.

I det smukkeste landskab ved Skibby i Hornsherred ligger herregården Selsø. Parkeringspladsen er ved kirken og man følger en lille sti op til herregården. Det fantastiske ved stedet er at tiden har stået stille dér siden den sidste beboer, Agathe von Qaulen, døde i 1829. Det er en tidslomme. Mest utroligt er det at den smukke marmorbemalede dansesal har overlevet intakt - trods mange års brug som høloft og fasaneri! 

Kør nordpå til Jægerspris. I sommerhalvåret er Jægerspris Slot nemlig åbent for besøgende. De ældste dele af slottet er fra 1200-tallet, men stedet er nok mest berømt for at være Frederik 7. og grevinde Danners yndlingsopholdssted. Det er deres indretning af slottet vi ser idag. eller rettere sagt, grevindens indretning. Og det var højeste mode i 1850'erne, grevinde Danner var meget modebevist (og iøvrigt tidligere modehandlerske i København) så hun vidste hvad der rørte sig på indretningsfronten rundt omkring i Europa. Hun kunne selvfølgelig ikke blive begravet ved sin husbonds - kongens - side i Roskilde Domkirke, derfor ligger hun i sin sarkofag i parken omkring Jægerspris Slot. Efter sin død testamenterede hun stedet til en stiftelse som stadig driver det. Det rummede børnehjem og der er en lilleudstilling om forholdene på børnehjemmet i årene efter grevindens død. Der er Café Danner i en af bygningerne på venstre side af slotsgården. Fra Jægerspris og nordpå til Kulhuse breder de vældige Jægerspris-skove sig. Her finder man de tre gamle ege, hvoraf et par stykker er over tusind år gamle og stadig levende. Man kan blive væk i de vældige skove som ender i smukke strandenge ved Kulhuse. 

Har man lyst til at drage endnu mere vestpå på Sjælland kan man tage turen til Odsherred. Tilbage til guldaldermalerne har kunstnerne fundet landskabsmotiver hér. Mest kendte er nok den gruppe, som senere har fået navnet Odsherredmalerne. En gruppe som også stod bag dannelsen af Corner-sammenslutningen i begyndelsen af 1930'erne. I Asnæs ligger Odsherred Kunstmuseum, som rummer en stor samling af disse kunstneres værker. Vel er ophængningen ikke den smukkeste men billederne er gode. 

Vil man se en af Odsherredmalernes hjem er Malergården i Plejerup åben for publikum i kunstmuseets regi. Her boede malerfamilien Swane - portrætteret i flere TV-udsendelser lige omkring 2000. Den sidste af Sigurd Swanes børn - Henrik - døde 2011. De ligger alle begravet med udsigt over fjorden og landskabet tæt på Malergården.  

Skriv en ny kommentar: (Klik her)

123hjemmeside.dk
Tegn tilbage: 160
OK Sender...
Se alle kommentarer

| Svar

Nyeste kommentarer

05.09 | 18:34

Hej Tina
skal vi tale eller maile sammen.
Kh Henny
mig der var vild med Pavarotti

...
29.02 | 14:57

Der sker ikke rigtig noget her på siden. Der er kun noget om griseri fra december

...
17.06 | 14:01

Det ser sgu meget godt ud

...
07.10 | 20:57

Meget interessant

...
Du kan lide denne side