Historicisme - Eliaskirken og Stensgaard

Elias-kirken på Vesterbro i København

Elias-kirken på Vesterbros Torv i København er MÅnedens Arkitektur. Foto: Tina Høegh Nielsen

Jeg har valgt en af de mange københavnske kirker som blev opført i perioden fra 1850 til 1920'erne, hvor befolkningstallet i København eksploderede (som i mange andre byer landet over).

Arkitekten bag byggeriet er - og var - bestemt ikke ukendt for den københavnske befolkning. Han hed nemlig Martin Nyrop (1849-1921) og arbejdede samtidig på Københavns Rådhus. Eliaskirken ligger på Vesterbros Torv - i den nye københavnske bydel, som var vokset hastigt efter voldene blev nedlagt i 1850'erne. Byen indenfor voldene kunne slet ikke rumme de mange mennesker og en nedlæggelse af Christian 4.s voldanlæg var nødvendig.  

Martin Nyrop havde tegningerne til kirken klar år 1900. Men det tog tid at få samlet penge ind til det nye byggeri, grundstenen blev først lagt 1904 og indvielsen fandt sted 1909.  

Martin Nyrops facadetegning og grundplan til Elias-kirken på Vesterbro.

Der var i den periode, hvor Elias-kirken blev til (historicismen), en opdeling af de danske arkitekter i to grupper: Europæerne og De Nationale. De første søgte deres inspiration i tidligere tiders europæiske arkitektur, mens de nationalt orienterede skævede til den danske middelalder- og renæssance-arkitektur. I praksis fungerede det dog sådan at Europæerne også lånte lidt fra den danske kulturarv og De Nationale lånte enkelte træk fra den europæiske. Der var aldrig en sort-hvid opdeling.

Martin Nyrop må rubriceres under De Nationales faner. Det ser man tydeligt i Elias-kirkens facade, som ikke lader nogen i tvivl om at Nyrop har kendt til Tveje-Merløses middelalderkirke.

Tveje-Merløse kirke ved Holbæk som -både i det indre og det ydre - har været til stærk inspiration for arkitekten Martin Nyrop i forbindelse med opførelsen af Elias-kirken. Foto: Tina Høegh Nielsen.
Detalje fra Elias-kirkens alterbord. Motivet viser at Martin Nyrop var en del af den national-romantiske bevægelse som især blev stærk efter nederlaget i 1864. På det lille billede kobles der mellem bibelens hellige lam og det blafrende Dannebrogsflag. Foto: Tina Høegh Nielsen.

Tveje-Merløse kirke er i romansk stil og opført i begyndelsen af 1100-tallet formentlig af Absalons far, stormanden Asser Rig. Den er opført af frådsten - et træk som er overført til Elias-kirken.

Også det indre af Elias-kirken er inspireret af den romanske landsbykirke i Tveje-Merløse. Et enkelt opbygget kirkerum. Byggegrunden var en relativ smal kile mellem to allerede eksisterende beboelsesejendomme. Dermed var spørgsmålet også hvordan man skulle få dagslyset ind i kirkerummet. Nyrop løste problemet på samme måde, som han gjorde i Københavns Rådhushal - ved at benytte ovenlys. Her har vi altså en kirke i romansk stil men med moderne ovenlys. Det er nemlig karakteristisk  for historicismens arkitekter at de nok søger inspiration i historisk arkitektur men samtidig benytter sig af moderne materialer, som støbejern og beton, og af store glaskonstruktioner, som først blev mulige med støbejernets opfindelse i begyndelsen af 1800-tallet. Støbejernet havde den fordel at den i modsætning til trækontruktioner havde en større bæreevne, og glas var et meget tungt materiale.  

Martin Nyrops tegning til Elias-kirken. Længde-snit og tværsnit.

For at komme ind i kirken må man stige op af en bred stentrappe. Dermed får kirkerummet tilført en ophøjethed via adgangsforholdene - et velvalgt teknisk træk af arkitekten. Og så slår han to fluer med et smæk, for der var brug for to kirkerum på den beskedne plads. Nyrop skabte derfor både det ophøjede Elias-kirkerum og den underliggende Mariæ kirkesal. Opbygningen ses på arkitektegningen herover.

Hvad der var praktisk i forbindelse med Elias-kirkens begrænsede byggegrund kan dog også have en inspirationskilde i andre af middelalderens kirker. Ikke i små kirker a la Tveje-Merløse, men i de store middelalderkatedraler som f.eks. Domkirken i Lund, som tjente som inspiration for en hel række af historicismens danske arkitekter. Middelalderkatedralerne havde en opbygning med flere kirkerum efter lag-på-lag-princippet. Der kunne være både en over- og en underkirke, foruden ofte også en kryptkirke. På Vesterbros Torv er der på lignende vis en overkirke og en underkirke. Underkirken bliver belyst ved hjælp af ovenlysvinduer nedlagt i overkirkens gulv.

Elias-kirkens kirkerum set fra indgangsdøren. De firkantede felter nedlagt i gulvet er vinduer som fungerer som ovenlys i den nedenunderliggende kirkesal. Foto: Tina Høegh Nielsen.
Elias-kirkens ovenlysvinduer er indsat i en dekoration af skønvirke-tilsnit. Stilen brød netop frem omkring 1900 og var inspireret af den engelske Arts & Crafts Movement og den franske Art Nouveau. Foto: Tina Høegh Nielsen

Overkirkens sal er i virkeligheden et miks af middelalderens romanske kirkerum og den gryende skønvirkestil. Vægopbygningen med flere etager af runde romanske buer ses også både i Tveje-Merløse og i Lund, men i detaljerne - det ornamentale ser man skønvirkestilens frembrud lige omkring 1900. 

Skønvirkestilens ornamenter er langt mere stiliserede (=forenklede i stilen) end historicismens krummelurede ornamentik. På Københavns Rådhus ser man også begge stilarter brugt. De lapper over i denne periode og et miks mellem dem i samme bygning er ikke uvant.

Danmarks første Historicisme-herregård

Steensgaard på Nord-Langeland

Hovedbygningen til herregården Steensgård på Langeland. Foto: Tina Høegh Nielsen

I det bakkede langelandske landskab ligger den lille herregård Steensgaard godt gemt. Ad en grusvej kommer man først til avlsgården, siden til dæmningen, som oprindelig var en vindebro og så endelig skuer man gården på den lille ø. Den ligner en engelsk middelalder-ridderborg. Arkitekten bag er C. F. Hetsch, som også tegnede herregården Basnæs på Sjælland. Der er store ligheder mellem de to bygninger. H. C. Andersen kom ofte til Basnæs og han skriver netop i et brev at den 'ligner et slot fra Engeland'. Andersen har formentlig også gæstet Steensgaard, men hvilken herregård gæstede digteren ikke! 

Raewerts stik af Steensgaard før ombygningen 1835-36.

I 1835-36 blev Steengaard totalt ombygget. Den herskende stil indenfor herregårdsbyggeri på dette tidspunkt var stadig nyklassicismen. Hetsch kunne have skabt en nydelig hvidkalket palæ-herregård, som havde gjort andre steder tidligere og gjorde senere på naboherregården Egeløkke. Han gjorde noget helt andet - og noget helt nyt i Danmark. Han byggede i historicistisk stil.

Hovedbygning og avlsbygninger lå meget tæt på den lille holm, som man også ser det på Raewerts stik fra 1820. Der var dog en bølge igang i herregårdsarkitekturen, hvor man flyttede avlsbygningerne længere væk fra hovedbygningerne. Samtidig var man gået væk fra barokkens idé om at imponere besøgende med en bygning, som kunne ses langvejs fra. Nu skulle en herregård være noget man mødte efter en længere hemmelighedsfuld, slynget vej. Den idyllisk beliggende gård skulle være overraskelsen, når man endelig nåede frem.   

Hovedfacaden med spidsbuet, gotisk indgangsdør, kamtakkede gavle og trappetårn. Foto: Tina Høegh Nielsen.
På tårnet kan man tydeligt se hvor de oprindelige mursten fra 1583 bliver forhøjet med 1835-sten. Foto: Tina Høegh Nielsen

Hetsch valgte at bygge i en stil som er et miks mellem den engelske tudor gotik og den velkendte danske gotik. Den kamtakkede gavle kender vi fra middelalderkirkerne, ottekantede trappetårne kender vi også fra tidlige renæssance-herregårde (christian 4. byggede Rosenborg med ottekantet trappetårn). Den flade platform, som afslutning på tårnet, var ikke noget man havde set i Danmark - i hvertfald ikke i mange hundrede år. Men man kender det fra engelsk middelalder-arkitektur.

Vinduerne på Steensgaard er forsynet med en dekoration foroven, den kalder man 'øjenbryn'. Det er også et fænomen man sjældent ser i Danmark, men ofte i England. Men hvordan kan det være at en herregård på en lille dansk ø får et udseende som en gammel engelsk ridderborg? Det kan der være flere årsager til.

Over det spidsbuede, gotiske indgangsparti står årstallet 1583. Det var det år den første ejer af Steensen-familien byggede sin gård. Man kan se på Raewerts stik at den var i én etage med et tårn. Den oprindelige bygning står stadig idag, Hetsch forhøjede og ombyggede blot den oprindelige bygning. Ved ombygningen i 1835 sad Steensen-familien endnu som ejere i lige linje siden 1583 (og gør det endnu). Hele 1800-tallet var en periode, hvor man hyldede og dyrkede det historiske. Ejede man en gammel herregård med stolte (familie)traditioner, var det vigtigt at det fremgik af dens udseende. Forfædrene skulle hædres ved at man skiltede med den lange tilknytning til stedet. Derfor er det ikke kun årstallet, som ses på bygningen, men også den første ejers initialer, som ses på havefacaden.

Hele den nederste etage er således den oprindelige bygning. Nu kunne Hetsch så have valgt at pudse facaden og kalke den hvid. Det havde den været før ombygningen. Men han vælger at vi skal kunne se de gamle sten i det nederste stokværk - fortiden skal være synlig - på trods af at man kan se forskellen mellem de gamle og de nye (1835) sten. Det var et særsyn på den tid at se en bygning stå i den rå mur. Da Hetsch nogle år senere tegnede en ny kirke til den katolske menighed i København (nu den katolske domkirke Skt. Ansgar) valgte han også at lade den stå i blank rød mur, hvilket har været en skrigende kontrast til resten af den hvidkalkede Frederiksstad. Han gør det for at fremhæve bygningens lange historie. Danske herregårde var ofte i røde mursten op til barokkens tid.

Hvorfor så den engelske indflydelse? Det hænger formentlig sammen med arkitektens oprindelsesland. Hetsch var tysk, men kom til Danmark og fik en lang karriere her som arkitekt og professor ved Kunstakademiet. Netop i Nord-Tyskland, hvor han var fra, var den engelske Tudor-gotik meget brugt som inspirationskilde. Tudor-gotikken er den byggestil man ser fra 1400-tal næsten helt op til 1600-tallet i England. 'Øjenbryn' over vinduerne er et af dens vigtigste kendetegn.   

Havefacaden fremstår langt mere dansk i sit udtryk end den engelsk-inspirerede hovedfacade. Havefacaden er forsynet med årstallet for ombygningen 1836 og de daværende ejeres initialer. Foto: Tina Høegh Nielsen.
Arkitekten C. F. Hetsch tegnede 1835-36 den ændring som Steensgaard gennemgik. Han var i mange år professor ved Kunstakademiet, hvor hans elever morede sig kosteligt over hans kraftige tyske accent især når han talte om sit yndlingsemne: den 'grrræske stil', som eleven Vilhelm Klein beskriver det i nogle håndskrevne erindringer i Det Kongelige Biblioteks håndskriftssamling.

Det var altså et skrigende moderne byggeri, der blev til i 1835-36, på trods af den tilbageskuende historicistiske stil. Hetsch benyttede sig også af et helt nyt materiale, støbejernet, som blev brugt til altaner, brøstningen på toppen af tårnet og brønden på gårdspaldsen.

Det har været temmeligt dristigt af både arkitekten og bygherren, Vincents Steensen-Leth, at begive sig ud i ukendt territorium. Bygherren var dog på andre områder også en mand, der var fremme i skoene. Han var belæst og berejst. Der er derfor også en mulighed for at idéen til ombygningens nye stil kom fra bygherren selv. Han kan have set bygninger i England og Tyskland, som han har ønsket at genskabe hjemme på Langeland. Og så havde han i sit bibliotek tidens historiske ridderromaner som Walter Scotts Ivanhoe og andre historiske romaner. Mange af hans samtidige havde også arkitektur-bøger på hylderne. Det er muligt at han har kendt til den engelske forfatter C. L. Loudons 'Encyclopaedia of Cottage, Farm and Villa Architecture', som udkom 1834. Den var til inspiration for mange arkitekter og bygherrer også i Danmark, med sine anvisninger og tegninger til bygninger i mange forskellige historiske stilarter. Her var endda også tegninger til gardiner, møbler og andet, sådan at det indre i bygningen kunne indrettes i stil passende til den stil man havde valgt udenpå. 

Sydgavlen hvor man tydelig kan se 'øjenbrynene' over vinduerne. Det er et arkitektonisk træk, som man ser yderst sjældent i Danmark men derimod ofte i den engelske arkitektur. Foto: Tina Høegh Nielsen.

Indvendigt blev Steensgaard dog indrettet i nyklassicistisk stil, men med fine portrætter på væggene af de første beboere og af den Vincents Steensen, som under svenskekrigene sloges med de svenske soldater ved kysten tæt ved herregården. Han blev selv dræbt, men hans enke nægtede at give op da soldaterne belejrede gården. Hendes udholdenhed blev legendarisk - svenskerne gav op før hun gjorde det! I et af de store portrætter kan man dog se sporene efter svenske soldaters belejring. Der er 'ar' efter mange hagl fra deres geværer.

Steensgård er privat beboelse og er ikke tilgængeligt for publikum. Om efteråret og vinteren, når bladene er faldet af træerne, kan man se havefacaden fra landevejen.    

Som trådt ud af B. S. Ingemanns historiske romaner står Steensgaard stadig som C. F. Hetsch skabte det 1835-36. Foto: Tina Høegh Nielsen.

Skriv en ny kommentar: (Klik her)

123hjemmeside.dk
Tegn tilbage: 160
OK Sender...

louise Frederiksen | Svar 07.10.2013 20.57

Meget interessant

Se alle kommentarer

| Svar

Nyeste kommentarer

05.09 | 18:34

Hej Tina
skal vi tale eller maile sammen.
Kh Henny
mig der var vild med Pavarotti

...
29.02 | 14:57

Der sker ikke rigtig noget her på siden. Der er kun noget om griseri fra december

...
17.06 | 14:01

Det ser sgu meget godt ud

...
07.10 | 20:57

Meget interessant

...
Du kan lide denne side